Bogholder, Serwent Danmark
Bogholder, Serwent Danmark
Som bogholder hos Serwent får du en vigtig rolle i den daglige drift, hvor du sammen med vores Business Controller skaber overblik og får økonomien til at spille – tæt på både forretningen og menneskerne bag. Er det dig?
Serwent er en nordisk infrastrukturskoncern inden for vand og spildevand med aktiviteter i Norge, Sverige og Danmark. I Danmark består vi i dag af fire selskaber med samlet lige under 100 medarbejdere – og vi er i fortsat vækst. Serwent ejes af Norvestor.
Om rollen
Som bogholder bliver du en central del af den daglige økonomifunktion i Danmark og bliver en vigtig sparringspartner for både ledelse og kolleger i driften. Du refererer til Administrationschef og vores Business Controller og arbejder tæt sammen med både lokale og nordiske funktioner.
Rollen er placeret i Mørkøv.
Dine vigtigste ansvarsområder
Daglig bogføring og økonomiadministration
- Håndtering af kreditor- og debitorbogholderi
- Bogføring, afstemninger og løbende kvalitetssikring af regnskabet
- Opfølgning på betalinger
- Håndtering af udlæg, bilag og betalinger
Afstemning og regnskabsopfølgning
- Afstemning af balancekonti og bank
- Klargøring til måneds- og årsafslutning
- Understøtte rapportering og sikre valide tal
Løn og administration
- Lønkørsel og kontrol af løngrundlag
- Håndtering af ferie, fravær og refusioner
- Momsindberetning og ansvar for e-boks
Samarbejde med forretningen
- Sikre korrekt registrering af timer, materialer og omkostninger
- Bidrage til struktur, rapportering og gode processer i hverdagen
Diverse opgaver
Vi er i Danmark en mindre enhed, og det betyder, at du får et bredt ansvar. Du bidrager, hvor der er behov – fx i forbindelse med systemer, processer og løbende forbedringer.
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du:
- Har erfaring som bogholder eller fra en lignende rolle
- Har styr på grundlæggende regnskab og trives med driftsopgaver
- Arbejder struktureret og har øje for detaljen – uden at miste overblikket
- Er vant til at arbejde i økonomisystemer (det er en fordel med erfaring med Visma.net, Ordrestyring.dk og/eller Dataløn)
- Kommunikerer klart og direkte på dansk og kan begå dig på engelsk, norsk og svensk.
Som person er du ansvarlig, fleksibel og selvkørende. Du følger opgaver til dørs og tager ejerskab for, at tallene er korrekte. Du trives i en hverdag, hvor ikke alt er stramt struktureret, og hvor du selv er med til at skabe overblik og gode arbejdsgange. Samtidig er du hjælpsom og god til at samarbejde med kolleger, der ikke nødvendigvis har økonomisk baggrund.
Vi tilbyder
- En central rolle i en virksomhed i vækst
- En hverdag tæt på driften, hvor du kan se effekten af dit arbejde
- Kort vej fra opgave til handling og tæt samarbejde med ledelsen
- Mulighed for at præge og udvikle processer i økonomifunktionen
- Mulighed for hjemmearbejdsdag efter nærmere aftale.
Ansøgning
Send din ansøgning og CV senest 3. maj.